Islay tur

Fredag den 31. maj:

Tue kørte os til Flensborg, hvor vi afhentede udlejningsbilen: en VW bus.

Efter cirka 650 km kørsel ankom vi til Ijmuiden, som er den færgehavn i nærheden af Amsterdam hvorfra DFDS sejler til Newcastle.

Ventetiden i opmarchbanerne udnyttes til mødets første whisky som traditionen tro er blindsmagningen. Det bør bemærkes, at vi var så beskedne, at vi ikke drak whisky før vi ankom til færgehavnen. Dermed er der sat en ny rekord: Der er aldrig før gået så lang tid fra vi mødes til vi får den første whisky.

Blindsmagningen var en Glenglassaugh ”Revival”. Denne udgave er, som navnet antyder, udsendt for at markere destilleriets genåbning i november 2008. Der var ingen aldersangivelse på flasken og det vides ikke om whiskyen er destilleret efter genåbningen eller helt eller delvis stammer fra før destilleriet blev mothballed.

Der var naturligvis ingen der gættede, at det var en Glenglassaugh. Ingen var sikre på, at have smagt Glenglassaugh før.

Den umiddelbare reaktion var, at det er en middelmådig single malt.

Efter blindsmagningen læste vi de skriftlige instrukser som vi havde fået ved check in til færgen. Af hensyn til tæt parkering på bildækket anbefaledes det passagerer at gå ombord, således at kun føreren kom ombord over bildækket. Carsten blev i bilen og vi andre gik ombord.

Vi satte os straks ved en vinduesplads i baren og nåede en fadøl inden han kom op til os.

Det viste sig, at der var masser af plads. Vi kunne nemt have forladt bilen på vogndækket, men vi nåede da så en ekstra pint.

Vi havde forudbetalt bord i buffetrestauranten ”Seven Seas” ombord på færgen. Efter middagen checkede vi whiskyudvalget i færgens shop. Udvalget var kendte standardudgaver samt et par OMC vi ikke havde set før. Der var smagsprøver i butikken. Den person der skrev prisskilte vidste ikke meget om whisky. Bowmore’s og Talisker’s standardudgaver stod på samme reol og kostede det samme. På prisskiltet var det blevet til en whisky kaldet Bowmore Malisker”.

Efter at have kigget lidt i shoppen vendte vi tilbage til Naviagtors Bar. Der er jo ikke så meget andet at foretage sig ombord – for mænd der er ligeglade med kosmetik og tøj etc i shoppen.

På barens menukort fandt vi en ”M/S King Seaways Grand Whisky Tasting”. Den bestilte vi naturligvis. Den viste sig at bestå af: Balvenie 12, Auchentoshan, Dalmore 12, Glenlivet 12, Talisker 10.

Udmærkede whiskyer, men vi savnede Islay. Derfor sluttede vi af med nogle Laphroaig 10 – den eneste Islay whisky på kortet.

Lørdag den 1. juni:

Vi spiste morgenbuffet på færgen inden ankomst til Newcastle et par minutter over 9.

Der var lidt kø ved paskontrollen og vi kunne begive os af sted cirka 9:20. Efter 5 kvarters kørsel passerede vi den skotske grænse. Det var blot et skilt lige før byen Coldstream.

Vi holdt frokostpause i Birnam (mellem Perth og Pitlochry) omkring klokken 13.

Derefter fortsatte vi direkte til Glenlivet destilleriet hvor vi ankom cirka 15:30.

Vi var heldige at komme op i Ambassadors Lounge. Finn havde forsøgt at booke i forvejen men de sene tider var taget, men han havde fået at vide, at hvis der plads kunne det måske lykkes. Det gjorde det. Finn lukkede os ind med sin nøgle. Vi kom op i et biblioteksagtigt rum med chesterfield møbler. Her fik vi serveret en ”The Glenlivet Cellar Collection” fra en 750 ml flaske (har den været tiltænkt USA). Den var mærket French Oak Finish 1983. Det fremgik, at den var destilleret i 1983 og aftappet i 2003. Sample code på flasken var 2L7F801. Den indeholdt 46% alkohol. Det var en god dram.

Efter besøget i Ambassadors Lounge tog vi på den almindelige tur. Den var nok en typisk Pernoc Ricard tur. Pænt og velfriseret, men meget berøringsangst overfor selve produktionen. Turen startede i et totalt støvfrit rum hvor der stod en flot malet antik mill. Den blev ikke anvendt. Den var indkøbt til fremvisning så man kunne fortælle at malten skal valses. Inden vi gik ind i det rum fik at vide, at der totalt fotoforbud pga eksplosionsfare.

Turen sluttede i en bar. Her måtte vi igen tage billeder. Der var smagsprøver af 12, 15 French Oak og 18 års inkluderet i turen.

I baren købte vi en ekstra smagsprøve: En Founders Reserve aftappet i 2010 i anledningen af udvidelsen af destilleriet.

Efter besøget på Glenlivet kørte vi til Craigellachie Hotel hvor vi skulle overnatte. 2 af foreningens medlemmer havde været der i 2006 og var meget begejstrede. Det var derfor med store forventninger vi ankom og indtog baren.

Lars fandt ret hurtigt en Imperial 15 han gerne ville prøve, da han havde læst om den for nyligt. Henning valgte en Linkwood 25 hvilket ikke overraskede nogen. Vi andre hoppede med på ideerne. Det viste sig hurtigt, at der kun var sjatter i de fleste flasker. Når personalet hældte op med målebæger og konstaterede at der ikke var en hel genstand blev sjatten hældt tilbage i flasken og sat op på hylden. På den måde kan den jo bruges til at skuffe den næste gæst.

Craigellachie Hotel er ikke i nærheden af fordums storhed. Det kunne dog ikke ødelægge vores humør. Middagen var glimrende og efter middagen gik vi over på den anden side af vejen til Highlander Inn. Her var whiskyudvalget meget overbevisende og priserne var også lavere end på hotellet. Der er ingen tvivl om, at det er Highlander Inn der er den førende whisky bar i Craigellachie nu. Den var også fin, da 2 medlemmer besøgte den i 2009, og da opdagede vi ikke det bageste rum hvor vi sad denne gang.

Vi opdagede ret hurtigt at de havde de nye MacAllan udgaver uden aldersangivelse: Gold, Amber og Sienna. Da vi var 5 personer gik vi op til servitricen og bestilte ”Five of each”. Hun var en smule rystet og konsulterede chefbartenderen. Han var ikke rystet. Der blev skænket 15 gode dramme op til os. Nu følte vi os hjemme i Craigellachie (=på Highlander Inn).

Derefter tømte vi deres Ardbeg Still Young. Der var ikke nok til 5 dramme. Det kan accepteres. Deres håndtering af sagen var fremragende. Det der blev i overskud i forhold til de hele dramme der kunne blive blev bare hældt oveni de hele dramme. Ikke noget med at gemme slatter.

Søndag den 2. juni:

Vi spiste morgenmad på hotellet.

Så kørte vi op til MacAllan destilleriet selv om det var før de åbnede. Vi kørte rundt på området så alle havde set Easter Elchies House og destilleriet. Derefter satte vi kursen mod Fort William med et stop ved udsigten over Lagan Dam.

I Fort William købte vi ind inden vi tog til Ben Nevis. Carsten havde kontaktet dem. De havde besøg af en hollandsk automobilklub om formiddagen. Derefter tog de ekstraordinært imod os. Vore værter var destilleri manageren Colin og hans næstkommanderende John. Begge folk der har arbejdet med whisky hele deres liv.

Vi startede med kaffe i deres visitor centre samt smagning af deres almindelige Ben Nevis 10.

Carsten fik udleveret en fadprøve fra hans fad, som skal tappes i efteråret 2013. John stod for rundvisningen. Han var helt med på, at vi ikke var en flok nybegyndere der ikke vidste hvordan single malt fremstilles. Vores tur var absolut ikke en manuskriptbaseret tur. Han fortalte i stedet om nogle af de personligheder der havde været involveret i fremstilling af Ben Nevis i hans tid i branchen.

Der havde været en polsk medarbejder som var smuglet ud af Polen af den tidlere pave Johannes Poul II. Han havde været involveret i at få ”permanent ink” på en vital legemsdel i en brandert.

Der var også den lille dreng der efter et langt foredrag sammen med sine forældre stillede spørgsmålet: ”Do you get to drive the forklift truck?”. Han fik selvfølgelig en tur på trucken.

En anden dreng var blevet spurgt om hans far sang når han havde drukket whisky. Drengen svarede: ”No, but mummy farts”. Sådan kan det gå når man prøver at involvere de børn der er med på besøg på et destilleri.

Efter Ben Nevis kørte vi til Oban. Vi var inde i deres shop men tiden tillod ikke en rundtur eller smagning.

Vi fortsatte til Kennacraig ad en meget smuk, men også meget ”svingende” rute.

Det viste sig at være den nye store Islay færge ”Finlaggan” vi skulle med til Port Ellen.

Det var lidt gråt og diset på turen, men vi fik dog billeder af Sydkyst destillerierne. Særligt Ardbeg var interessant iden den sammenhæng. Dagen før (1. juli) var sidste dag i Feis Isle og også Ardbegs dag. Derfor havde de traditionen sat et ”e” over ”o”-et i Ardbeg. Vi fik således billeder af ”Ardbog” samt de øvrige sydkyst destillerier. Vejret var dog betydeligt bedre da vi sejlede fra Islay så alle billeder på nær ”Ardbog” var efterfølgende ikke interessante.

Efter ankomsten til Port Ellen kørte vi direkte til Bowmore. Her fik vi nøglen til det lejede hus ”Freewinds”. Det var totalt ny renoveret.

Efter ankomsten åbnede Carsten sin flaske med fadprøve af Ben Nevis som vi alle smagte.

Derefter kastede vis os over den flaske Laphroaig 10, som udlejer havde været så venlig at stille frem til os (udover at have fyldt lidt i køleskabet). Der er intet, der slår Islay gæstfrihed.

Mandag den 3. juni:

Finn, Lars og Carsten lavede morgenmad, der omfattede bacon og æg. Bordet var pyntet med flag i anledning af Peter’s fødselsdag.

Vi startede med at køre til Laphroaig hvor vi havde booket ”Wares Tour” fra klokken 10:00 til 11:45. Mens Peter tog billeder af Laphroaig i morgendisen kørte resten lige forbi Kildalton Cross.

Vores guide Debbie viste os rundt. Nu var vi helt klart kommet til Islay. Hun var ikke bare ansat til at se sød ud (det gjorde hun så alligevel) – hun vidste noget om whisky om whiskyfremstilling. Efter rundturen kom vi over i et warehouse hvor vi under kyndig vejledning fik lov at åbne 3 fade og smage på indholdet. Derefter fik vi hver lov at håndtappe en lille flaske fra det fad vi synes bedst om. Det kan klart anbefales at tage en ”Wares Tour” på Laphroaig.

Vi gik derefter over i visitor centre. Her fik vores små flasker (Friends of Laphroaig lejebetaling) samt et par smagsprøver. Vi kunne købe deres Feis Isle 2013 udgave – og det gjorde vi så efter at have smagt den. En lidt usædvanlig udgave for Laphroaig idet den har ligget på portvins piber.

Efter besøget på Laphraoaig kørte vi til Port Askaig. Her tog vi den lille færge over til Jura. Vi kørte til Jura destilleriet. Vi var inde i shoppen samt så destilleriet udefra. Vi kunne ikke komme på tur på grund af personalemangel i deres shop / visitor center. Dvs der var kun en på arbejde og shoppen skulle holdes åben.

Nu havde vi set Jura. Vi gik over på Jura Hotel (på den anden side af vejen) og spiste frokost. Hertil fik vi forskellige Islay Ales.

Vi kørte tilbage til Feolin Ferry Terminal (lyder flot men det er bare stedet hvor færgen ligger til på Jura). Der var en flot udsigt til Caol Ila. Vi sejlede tilbage til Port Askaig og kørte til Bowmore, hvor vi fik parkeret bilen og gik op og handlede ind.

Vi checkede lige om Bowmore havde mere Feis Isle, men det var desværre udsolgt. Så gik vi på Duffies Bar (Lochside Hotel) og fik en pint. Her havde de Bowmore Feis Isle 2013 så vi fik smagt Bowmores Fesi Isle 2013 udgave.

Så var vi lige hjemme og slappe af.

Peter havde inviteret på Harbour Inn i anledning af hans fødselsdag. Der fik vi også et par whiskyer inden middagen. Harbour Inn har styr på både whisky, vin og mad. Stedet kan klart anbefales.

Tirsdag den 4. juni:

Dagens første rundvisning var på Kilchoman klokken 11:00. Vi havde derfor tid til at køre forbi Port Charlotte og Bruichladdich på vejen til Kilchoman.

Port Charlotte er interessant fordi der er uenighed om hvorvidt det er et destilleri eller blot navnet på en serie fra Bruichladdich. På et tidspunkt ændrede vi faktisk Port Charlotte fra rød (varm = igangværende stills) til grøn (destilleri under opførelse eller på vej til genåbning) i vores Friends of Islay logo. Det var åbenlyst, at kun warehousene blev benyttet. En del af de gamle destilleribygninger huser nu Port Charlotte Youth Hostel. Den bygning der ville være ideel til at male Port Charlotte med sorte bogsaver på var en ruin uden tag. Hvis man skal være helt ærlig så kan det diskuteres om Port Charlotte reelt bør være grøn (under genåbning) eller blå (lukket destilleri). Port Ellen’s warehouses benyttes jo stadig til Lagavulin og forhåbentlig en smule Port Ellen.

Hos Bruichladdich lignede alt sig selv. Vi så både manageren og Jim McEwan. Bruichladdich var det eneste af de igangværende Islay destillerier hvor vi ikke nåede en rundvisning på denne tur.

Kilchoman er et lille farm destilleri. Det ligger på Rockside Farm og der drives landbrug og ridecenter ud over destilleriet. Under rundvisningen på Kilchoman spottede Lars en hel palle Loch Gorm som var klar til afsendelse til østen, men der var ikke mere de kunne sælge til os. Efter rundvisningen spiste vi frokost i cafeen på Kilchoman hvor man laver mest muligt fra bunden med egne råvarer.

Efter frokosten hos Kilchoman kørte vi tilbage til Freewinds i Bowmore og parkerede bilen for denne dag. Eftermiddagens program bestod af ”Craftsmans Tour” hos Bowmore med start klokken 14:15. Ingen var nødt til at køre og derfor holde sig tilbage.

Craftsmans Tour starter som de fleste rundvisninger med at følge råvarernes vej gennem produktionen. Vi startede med at kigge på vandforsyning og indtag af byg og maltet byg, lagersiloer, steep, malt floor, kiln, mill, mash tuns og wash backs. Til sidst kiggede vi i still room. Det lignede sig selv, men man havde dog fjernet det ovale logo med mågen (inspireret af wristwatch designet på de tidligere flasker) fra stillsene.

Det var herefter at Craftsmans Tour blev speciel. Vi gik ned i de berømte No 1 Vaults. Det varehouse hvor bogstaverne er malet på ydersiden. Den forreste del er aflukket med glæsvægge. Her kommer alle ture forbi og der er udvalgt et fad man kan tappe sin egen flaske Bowmore fra. Vi forstsatte ind bag glasvæggene og kiggede på de dejlige ting der lå og modnede i warehouse nr 1.

Vores guide åbnede både et bourbon fad og et sherry fad. Vi fik at vide, at whisky fra et bourbon skal have noget tid i glasset inden det drikkes, mens whisky fra sherry fade er stort set drikkeklar når det er skænket. Selvfølgelig baseret på stuetemperatur. Hernede skulle begge varmes i hånden, men bourbon kræver at blive nurset. Guiden lavede også et hurtigt blend i et glas bestående af cirka lige meget bourbon og sherry whisky. Det var faktisk rigtig godt og illustrerede at det giver mening at Bowmore’s Core range faktisk indeholder både bourbon og sherry. Her var sherry andelen dog over normalen og det gjorde absolut ingen skade. En gruppe på almindelig tur var forbi (men kun uden for glasruden). De kiggede langt efter os der fik smagsprøver i det allerhelligste.

Efter Warehouse 1 gik turen op i Visitor Centre. Her var reserveret 5 pladser på række i baren til os der havde været på Craftsmans Tour. Her fortsatte vi med smagsprøver. Bowmore’s Global Master of Malt Iain McCallum kom forbi. Han gav ekstra smagsprøver.

Da vi forlod Bowmore var vi påvirkede. På den korte gåtur tilbage til Freewinds fandt Lars en flaske Loch Gorm hos Spar købmanden i Bowmore. På Islay er kædeloyalitet vedr kolonial ikke det vigtigste: Den pågældende butik har et lille ”Spar” skilt og et noget større med teksten ”Islay Whisky Shop”.

En fantastisk dag. Vi fik hakkebøf med løg til aften. Derefter bare afslapning. Vi var lidt trætte, men Lars badede dog i Atlanterhavet senere på aftenen.

Onsdag den 5.juni:

Dagens første tur var Lagavulin Warehouse Demo klokken 10:30 ved Ian McArthur. Det gav os tid til at plante flag på vore plots hos Friends of Laphroaig på vejen.

Lagavulin er et konservativt destilleri. Her ændrer man ikke noget der virker. Det ses både på interiør og måden man laver whisky på.

En Warehouse Demo lever op til sit navn. Man går direkte ned i warehouse og får smagsprøver. Ian gik lige over i still house og hentede noget new make mens vi satte os ned. Til det formål brugte han et 2 liters målebæger. Der blev anvendt Glencairn glas og altid skænket til over det bredeste sted på glasset.

Derefter smagte vi fadprøver fra 4 fade: Lagavulin 1982 cask 916, Lagavulin 2004 cask 7746, Lagavulin 2002 cask 12162 og Lagavulin 1998 cask 1712.

Efter smagningen i warehouset tog Ian os med ud på Lagavulins lille pier. Her sluttede turen. Så købte vi Lagavulin Feis Isle 2013 i shoppen. Lagavulin havde besluttet at fremstille en mængde så dem der kom efter Feis Isle også havde mulighed for at købe. På det punkt burde Bowmore lære lidt af Lagavulin.

Efter indkøb kørte vi ud på parkeringspladsen øst for Lagavulin Bay. Det er ikke så stort som det lyder. Det er lidt pinligt at skrive det så vi burde nok være gået. Det er et ret lille sted. Fra en lille pynt er det muligt at tage super billeder af Lagavulin.

Vi kørte til Ardbeg og spiste frokost i Old Kiln Cafe inden vi skulle på ”Deconstructing the Dram” turen klokken 14:00.

På turen fik vi mange detaljerede informationer om fremstillingsprocessen. Det mest overraskende var purifieren på Spirit Still-en som bevirker at de selv betragter Ardbeg som destilleret 2,5 gang.

Første smagning var på Ardbeg Pier på grund af det gode vejr. Det var Ardbeg Corryvreckan.

Resten af smagningen foregik i warehouse 3. Vi startede med en 10 år gammel cask sample fra first fill bourbon fad efterfulgt af en 10 år gammel cask sample fra et refill bourbon fad. Formålet med disse 2 var at vise hvad Ardbeg 10 laves af: Den blendes nemlig af first og refill bourbon og fortyndes ned til 46%. Et mix af de cask samples må forventes at være ret tæt på Ardbeg Renaissance.

Næste smagsprøve var en fadprøve fra et cirka 8 år gammelt French Oak fad. Ideen med denne prøve var, at vise en ingrediens der indgår i Corryvreckan (som vi havde smagt på pieren).

Derefter en kun 6 år gammel fadprøve fra en Sherry Butt. Her fik vi smagt sherryens indflydelse på Ardbeg og en væsentlig del af smagen i Uigedail som vi så smagte bagefter.

Vi sluttede af med en Ardbeg 1974 fra et bourbon fad. Styrken var nede på 40.1 procent så det var nok derfor de havde valgt at tappe den for en del år siden. En fin gammel Ardbeg som finale.

Det var ikke muligt at købe Ardbog (Ardbeg’s Feis Isle udgave) på destilleriet.

På hjemvejen stoppede vi i Port Ellen og tog billeder af det lukkede destilleri.

Vi fik får i kål til aftensmad. Derefter faldt vi i søvn, muligvis fordi vi var lettere påvirkede af dagens mange kraftige smagsprøver fra sydkysten.

Torsdag den 6. juni:

Dagens første destilleribesøg var Caol Ila hvor vi skulle på ”Maturation Experience” klokken 10:30.

Det gav os tid til at køre forbi Finlaggan på vejen. Der var ikke meget tilbage af de tidligere Lord of the Isles’ gamle residens.

På Caol Ila blev vi ført ind i et rum indrettet til smagning i warehouset med bogstaverne på. Her smagte vi en fadprøve (cask 301956), Caol Ila Feis Isle 2013, Caol Ila Distillers Edition 2012 release, Caol Ila 12, Caol Ila Moch og Caol Ila new make.

På Caol Ila havde de også tappet nok af Feis Isle 2013 så vi kunne købe flasker med hjem.

Efter Caol Ila kørte vi til Port Askaig og spiste frokost på Port Askaig Hotel’s Snug Bar. En tidslomme fra 60-erne. Glimrende fish and chips, men det tog lidt tid da frituren drillede dem.

Om eftermiddagen var vi på den store tur på Bunnahabhain. Det var ikke managers tour da den ikke blev udbudt i denne uge. Han holdt vist ferie oven på Feis Isle. Den store tur betyder på Bunnahabhain at vi følges med dem på den almindelige tur, men vi får flere smagsprøver til sidst. Dem på den almindelige tur kan så sidde og se på at vi får noget de ikke får.

Smagsprøverne var alle nogen vi havde prøvet før: Bunnahabhain 12, Bunnahabhain 18, Bunnahabhain 25 og Bunnahabhain Toiteach.

Vi var tidligt færdige med dagens program. Nogle brugte lejligheden til at tage på Bowmore og tappe deres egen flaske.

Da det var sidste aften på Islay måtte det selvfølgelig markeres på behørig vis (=på pub).

Fredag den 7. juni:

Afrejse med færgen fra Port Ellen til Kennecraig. Vejret var meget bedre end da vi ankom og det var muligt at få gode billeder af sydkystdestillerierne fra færgen. Sidste billede af Islay blev meget passende et billede af Ardbeg.

På vejen fra Kennacraig til Edinburgh holdt vi pause i Inveraray (vi skulle lige se Loch Fyne Whiskies butik).

I Edinburgh overnattede vi på Travelodge Hotel lige nord for Princess Street. Indgangen så noget skummel ud, men værelserne var store og nogle af dem med udsigt over Princess Street og til Edinburgh Castle.

Vi gik en tur på Royal Mile og spiste aftensmad på The Advocate. Derefter gik vi til SMWS’ (Scotch Malt Whisky Society) ”The Vaults” i Leith. Her smagte vi forskellige af deres single cask aftapninger.

Lørdag den 8. juni:

Vi spiste morgenmad på en cafe i det nærliggende Princess Mall indkøbscenter. Lars havde spottet en whisky butik i centeret. Med en telelinse kunne vi konstatere at de faktisk havde en flaske Loch Gorm på hylden. Den købte Lars så snart de åbnede.

Derefter checkede vi ud fra hotellet og kørte op til Edinburgh Castle. Her var de i gang med forberedelserne til Edinburgh Military Tattoo.

Vi besøgte et par whiskybutikker på Royal Mile inden vi forlod Edinburgh. Vi var så heldige, at vi fik fat i Ardbog hos Royal Mile Whiskies.

På vejen mod Newcastle holdt vi frokostpause i Coldstream (grænseby på den skotske side).

Ombord på færgen fik vi igen buffet og et par genstande i baren. Det var Laphroaig 10 vi valgte. Det er altid svært at slippe Islay.

Søndag den 9. juni:

Efter morgenbuffet på færgen kørte vi til Flensborg men en frokostpause i Tyskland.

Christine og Tue hentede os i Flensborg hvor vi afleverede udlejningsbilen.