Møde


Oplysninger

Møde nr.: 114
Tidspunkt: Fredag 06 Oct 2023 18:00
Sted: Peter

Tekst

Oktober mødet blev som sædvanlig afholdt hos Peter.

Da gæsterne ankom enkeltvis fra 17:50 til 18:10 var vi nødt til at tage en velkomstdram uden for nummer til at starte på (vi forgriber os ikke på blindsmagningen før vi er samlet og 20 minutter uden whisky gør jo ikke). Dagens velkomstdram var en gammel kending: Laphroaig 10 cask strength batch 009.

Blindsmagningen var kendt af Carsten og Peter så det var kun Finn og Henning der gættede.

Finn sagde hurtigt "Hjemme på øen". Selv om det var helt korrekt var der ingen der var rigtig imponerede, da det offentliggjorte program (nr 2-4) ikke var fra Islay. Det var derfor åbenlyst, at blindsmagningen skulle være fra Islay for at overholde foreningens vedtægter.

Henning bød på Lagavulin.

Finn sagede "ikke sydkyst, så Bowmore" samt at den enten var 40-43% eller meget gammel.

Henning mente alkoholindhold kunne være 48-50%, men at den ikke var så gammel, måske 10 år.

Carsten hjalp med oplysning om at den var 43 procent. Det fik Finn til at fastholde at den så ikke behøver være så gammel. Henning gættede cirka 8 år. Finn gættede igen på Bowmore (Aston Martin serien).

Henning mente det kunne være Caol Ila, men hældte mest til sit oprindelige bud Lagavulin.

Carsten hjalp for anden med oplysning om at den var 15 år gammel.

Det fik Finn til at gætte på Sherry Finish (i hvert fald ikke ren Bourbon). Henning støttede Finn i at det ikke var ren bourbon.

Carsten hjalp for tredje gang med oplysning om, at det var 100 procent first fill Bourbon.

Det fik Finn og Henning til at overvære om det kunne være en Cairdeas.

Det blev så afsløret at blindsmagning var en Cairdeas 15 hvor Laphroaig selv skriver at den skulle minde om den gamle Laphroaig 15.

På det oplysning valgte vi at tage et ekstra glas og sammenligne Cairdeas 15 med den oprindelige Laphroaig 15 (som Peter havde en flaske af).

Det gjorde vi så til forretten som var yderst minimal: 2 skiver bacon (Peter eksperimenterer for tiden med bacon og røget whisky som forret - inspireret af Ømands i Haderslev - i dag var det slagter Vollstedts bacon hvor Peter valgte at drysse lidt salt på den anden skive ud fra en lille test tidligere på dagen).

Konklusion blev, at det var overraskende hvor dårlige Laphraoig var til at ramme stilen fra en whisky som i mange år nok var den de producerede anden mest af.

De næste 3 whiskyer hældte vi op i 3 glas så vi kunne skifte lidt frem og tilbage under hovedretten. Hovedretten var klassisk: Oksecuvette sous vide med whiskysovs og flødekartofter med lidt mere bacon ovenpå.

På Glenmorangie kassen fremgik at det var anvendt ting fra skovbunden i forbindelse med maltningen herunder enebær. Det opdagede Carsten og Peter først efter indkøb da en ny Glenmorangie variant nok købes lidt på autopilot. Vi var spændt på om den var for ginagtig for Henning, men den smagte altså ikke af enebær.

De 2 Glendronach var meget forskellige. Normalt kan vi godt lide at port finished whisky har lidt røg, men den var underlig.

For lige at indjustere smagsløb til Glendronach tog vi lige 2 ekstra glas med den gamle Glendronach 12 (lagret på Sherry og finished på Bourbon) samt den nuværende Glendronach 12 (lagret på Olorosso og PX).

Glendronach fik nogen til at sige at den burde vi have mørk chokolade til. Det havde Peter ikke lige i huset så vi knækkede lidt chokolade af islagkagen for at checke.

Vi sluttede af med en Bowmore 16 år 1990 sherry matured.

Da billederne med ranking af det officielle program skulle tages ville Finn havde Laphroaig 15 med på sit billede selv om den ikke indgik i det officielle program. Så tog vi andre den også med i vores ranking selv om det strider lidt mod principperne.

Smagte whiskyer

NrNavnAlderVol. pct.DestilleriPDF
1Laphraoig Cairdeas 151543,0LaphroaigLabel
2Glenmorangie - A Tale of Forest - Kilned with Woodland Botanicalsukendt46,0GlenmorangieLabel
3GlenDronach 16 - Boynsmill1646,0GlendronachLabel
4GlenDronach Peated Port Woodukendt46,0GlendronachLabel
 Laphroaig 10 Cask Strength - Batch 0091058,1Laphroaig
 Laphroaig 151543,0Laphroaig
 Bowmore 16 Limited 1990 edition1653,8Bowmore
 GlenDronach 12 - Original (gammel: sherry + traditional)1240,0Glendronach
 GlenDronach 12 - Original (ny: dobbelt sherry lagret)1243,0Glendronach

Billeder


Finn


Carsten


Henning


Peter