Nye Laphroaig
Oplysninger
Møde nr.: |
45
|
Tidspunkt: |
Fredag 10 Oct 2014 18:00
|
Sted: |
|
Tekst
Møde 45 blev afholdt hos Peter.
Peter havde en ønske om, at maden skulle være "den sorte gryde" (svinemørbrad, bacon og cocktailpølser i paprikasauce). Det var planen at maden skulle passe til efteråret. Finn og Peter afholdt planlægningsmøde 1½ uge før mødet, så maden var i gode hænder (=hos Finn).
Vejret var en del bedre end man kunne forvente på årstiden. Finn og Peter sad faktisk på terrassen da Lars ankom.
Da Henning kom gik vi indenfor og tog blindsmagningen. Carsten havde meddelt, at han ville støde til omkring en time senere da han kom direkte fra lufthavnen.
Vi brugte noget tid på blindsmagningen. De eneste der kunne gætte var Finn, Henning og Lars idet Carsten ikke var ankommet endnu og Peter vidste hvad det var.
Der var enighed om at den var god. Derefter var der ikke meget enighed.
Finn lagde ud med "Hjemme på øen", men sagde så kort tid efter "måske ikke". Henning sagde "Speyside". Efter lidt pres for tips bekræftede Peter, at den var cask strength.
Henning sagde ikke "ikke over 15 år". Finn mente "10-12 år". Lars sagde "10 år".
Finn tog et vildt gæt: "Devils Cask Batch II".
Under pres bekræftede Peter, at den var "fra en ø". Lars nævnte en 6-7 destillerier (men tæller det hvis man oplister mange?).
Finn og Lars blev derefter enige om, at den var "hjemme fra øen". Så gik diskussionen rundt på øen.
Henning pakkede den så ud. Det var en 7 år gammel Arran.
Lars var således tættest på, da han havde nævnt Arran (dog i en opremsning af destillerier) og var tættest på alderen.
Lars opsummerede oplevelsen meget præcist: "Overraskende. Den første Arran jeg kan lide.".
Carsten ankom. Vi indtog så foreningens klassiske forret: gravad laks med kold Ardbeg 10.
Derefter hovedretten som indholdt en mængde svinemørbrad som ikke bør nævnes offentligt. Vi fik rødvin og de første whiskyer til maden. Da alle var mætte fortsatte vi med smagningen.
Der var ikke rigtig nogen der vidste hvad man skulle forvente af Ardmore.
Alle havde høje forventninger til Laphroaig. Den enste der ikke helt levede op til forventningerne var Cairdeas, da tidligere udgaver har skruet forventninger meget højt op.
Smagte whiskyer