Friends of Islay
Søg
Møder
Kort
Destillerier
Aftappere
Om Whisky
Generalforsamling
Oplysninger
Møde nr.:
109
Tidspunkt:
Fredag 20 Jan 2023 18:00
Sted:
Carsten
Tekst
Generalforsamlingen blev afholdt hos Carsten.
Vi startede med en blindsmagning som Finn havde købt. Vi fik ret hurtigt hjælp på 2 punkter: Den er skotsk og vi har ikke besøgt destilleriet.
Henning gættede at alkoholstyrken var i starten af 50-erne. Finn bekræftede at den var 52%. Lars mente den var under 6 år og Finn bekræftede det. Peter gættede Lowland og Finn bekræftede det hvorefter Peter gættede så på Lindores Abbey. Det var et gæt efter udelukkelsesmetoden da Peter ikke havde smagt Lindores Abbey før – lidt hjulpet af at den havde noget Jim Swan stil over sig.
Fadet var ret dominerende på trods af den unge alder. Man kan diskutere om man egentlig kender Lindores Abbey stilen efter at have smagt den eller det kræver en mindre fadpåvirket flaske.
Derefter fik vi forret – selvfølgelig gravad laks med kølig Ardbeg 10 til.
Efter forretten gik vi i gang med selve generalforsamlingen.
Peter blev valgt til ordstyrer og referent.
Under foreningsåret i tale blev det bemærket, at det er første år vi har haft et møde (Ben Newis mødet den 7. oktober 2022) hvor alle tilstedeværende var helt enige om rangorden af alle smagte whisky.
Næste punkt var regnskabet. Henning aflagde mundtlig beretning om den gennemførte revision og regnskabet blev godkendt. Det blev derefter besluttet at kontingentet i 2023 skulle være uændret i forhold til 2022.
Herefter fik vi hovedret og dessert.
Næste punkt var planer for det næste år og næste Skotlandstur. Vi tog turplaner først da det også har indflydelse på de andre møder. Det blev besluttet, at næste Skotlandstur er primo/medio maj 2024 og at vi skal til Islay dog uden at udelukke, at vi også kan se noget andet på vejen.
Efter beslutning om turen skulle vi fastlægge mødedatoer. På foreningens hjemmeside havde Carsten og Peter lagt datoforslag op. Da vi ikke tager til Skotland i foreningsregi i 2023 blev det besluttet at ændre mødeforslag i juni til et forslag om weekendtur i sommerhus.
Det blev aftalt at alle checker kalender og kommenterer på datoforslag i foreningens lukkede FaceBook gruppe inden 31. januar.
Peter blev genvalgt som formand, Carsten blev genvalgt som kasserer, Henning blev genvalgt som revisor og Finn blev genvalgt som suppleant.
Rejseudvalget består af Finn, Lars (konsulent) og Peter.
Under eventuelt blev der talt om at vi snart når flaske nr 1000 i foreningen. Det vil nok ske under SMWS i Vejle men vi markerer det på førstkommende møde derefter hvor vi kun er os selv. Vi satser på en ny Ardbeg og SMWS Festivalaftapning fra Bowmore til markering af dette.
Efter den formelle generalforsamling rangerede vi aftenens whiskyer.
Der var fuldstændig enighed om Ardbeg på førstepladsen.
På andenpladsen kom Laphroig med 3 stemmer og den slog dermed Caol Ila som havde 2 stemmer til anden pladsen. Ingen havde Laproaig eller Caol Ila på andre pladser end 2 eller 3 så der var faktisk ret stor enighed.
På samme måde var der også enighed om at nr 4 og 5 skulle afgøres mellem Coopers Choice (som vi tror er Lagavulin) og Lindores Abbey. Her var der 4 ud af 5 der havde Coopers Choice på 4 pladsen og dermed var der så også 4 ud af 5 der havde Lindores Abbey på sidstepladsen.
Smagte whiskyer
Nr
Navn
Alder
Vol. pct.
Destilleri
PDF
1
Lindores The Exclusive Cask 2018-0582
ukendt
52,6
Lindores Abbey Distillery
Label
2
The Copper's Choice Secret Islay Lagan Mill
ukendt
44,5
Label
3
Cadenhead Original Collection Caol Ila 10 year
10
46,0
Caol Ila
Label
4
Laphroiag 16
16
48,0
Laphroaig
Label
5
Ardbeg 8 for Discussion
8
50,8
Ardbeg
Label
Billeder
DSC 5131 Henning
Hovedret
DSC 5133 Aftenens program
Lars
Finn
Carsten
Henning
Peter