Møde
Oplysninger
Møde nr.: |
68
|
Tidspunkt: |
Fredag 06 Oct 2017 18:00
|
Sted: |
|
Tekst
Mødet blev afholdt hos Peter.
Vi startede lidt tidligere end normalt. Carsten havde været på Sjælland i forbindelse med arbejde og kom til Kolding med et rettidigt tog klokken cirka 17.
Det betød sammen med det for årstiden særdeles gode vejr, at vi kunne nyde en dram på altanen inden det officielle møde klokken 18. Det blev SMWS 3.248 og SMWS 10.83.
Det officielle møde startede med blindsmagningen. Det var en Carsten havde skaffet og han havde leveret den til Peter indpakket i sølvpapir dagen før, så den kunne være klar ved stuetemperatur. Carsten havde ikke selv smagt den før, og første hint var, at han selv var overrasket.
Finn sagde Speyside, hvilket Carsten bekræftede.
Næste hint fra Carsten var, at det ikke var en destilleriaftapning, men at han ikke kunne udelukke lagring på destilleriet. Det fortalte jo ikke meget andet, end at aftapper ikke var særlig informativ.
Da ingen i Friends of Islay har lyst til at sige sherry baseret på tidligere totale fejlskud oplyste Carsten, at den var sherrylagret.
Peter gættede på 12-15 år, og Henning gættede på under 10 år.
Dette kommenterede Carsten ikke, men oplyste i stedet, at det var 1 ud af 60 flasker. Lidt efter gav Carsten mere hjælp: På etiketten omtales den som et peated sherry monster. Det smule peat der var, var der nu ingen der spottede. Der blev talt mere om maling/terpentin.
Næste hjælp fra Carsten var, at den var en del af en serie på 6 fade samt at den var destilleret i september 2011 og aftappet i april 2017. Det vil sige, at den er cirka 5½ år gammel.
Herefter afslørede Carsten hvad det var og oplyste, at han havde en flaske mere hjemme.
Resultat af blindsmagning er, at Finn havde ret med region og Henning havde ret med alder. Peter tog fejl med alder. Lars kunne desværre ikke deltage denne aften og Carsten der havde skaffet blindsmagning ønskede, at yderligere oplysninger ikke offentliggøres før Lars har smagt den lille flaske.
Inden maden tog vi whisky nr 2. En blended grain der kun var 3 år. Det var måske aftenens mindst spændende whisky, men formålet var, at smage en så ung grain som man ellers ikke ville kunne få lov at smage.
Hoved retten var en grillet bøf med whiskysauce samt pommes frittes.
Hertil fik vi rødvin. Vi skænkede også whisky nr 3, som var årets Feis Isle aftapning fra Bowmore. Vi stod alle i kø i Bowmore i regnvejr for at købe denne og en hand filled. Hand filled var udsolgt så 4 af denne pr mand var udbyttet af at stå i kø. Den var god og krævede en reference. Derfor tog vi også en Devils Cask III.
Whisky nr 4 var en MacAllan Edition No 2. Ingen var rigtig imponerede, men det kan skyldes, at den havde det svært efter de 2 Bowmore. Der blev fundet 3 standard MacAllan frem som reference. Det var den klassiske 12 års, den 12 års Fine Oak samt den ny 12 års Double Cask.
Vi fik is til dessert og sluttede med et nyt destilleri i foreningsregi. Det var Craigallachie hvor vi fik 2 officielle aftapninger: en 13 og 17 års. Det var egentlig fine malts. Meget malt i smagen og det kan hænge sammen med det, destilleriet skriver på bagsiden af røret.
Referenten har den opfattelse, at der var enighed om, at den bedste af de 6 officielle whiskyer var Bowmore's 11 årige Feis Isle 2017 aftapning. Vi fik aldrig hver for sig sat den i rækkefølge.
Smagte whiskyer
Nr | Navn | Alder | Vol. pct. | Destilleri | PDF |
1 | The Octave Cask - Cask No SP1 - The peated Sherrymonster | 5 | 59,3 | Glenglassaugh | Label |
2 | IVH Blended Grain 3 years | 3 | 67,3 | | Label |
3 | Bowmore 11 - The Feis Ile Collection 2017 | 11 | 53,8 | Bowmore | Label |
4 | The MacAllan Edition no 2 | ukendt | 48,2 | MacAllan | Label |
5 | Craigellachie 13 | 13 | 46,0 | Craigellachie | Label |
6 | Craigellachie 17 | 17 | 46,0 | Craigellachie | Label |
| SMWS 10.83 - Incredibly Awesome! | 11 | 58,8 | Bunnahabhain | |
| Bowmore Devil's Cask III | 10 | 56,7 | Bowmore | |
| SMWS 3.248 - Like a hot coal in the mouth | 17 | 57,7 | Bowmore | |
| The MacAllan 12 | 12 | 40,0 | MacAllan | |
| The MacAllan 12 Double Cask | 12 | 40,0 | MacAllan | |
| The MacAllan 12 Fine Oak | 12 | 40,0 | MacAllan | |