Ardenistiel / Islay / Kildalton

Indarbejdet med Laphroaig (ikke Lagavulin som Moss & Hume påstår). Deres kilns er på Laphroaigs område.

Efter den vellykkede oprettelse af Laphroaig destilleri i 1816, blev en gård udlejet af Walter Frederick Campbell til James og Andrew Gardiner, finansfolk fra Ardenistiel Distillery, som derefter sætter den i stand og overdrager dem til James og Andrew Stein fra de respekterede Clackmannan destillerifamilie. De drev den, indtil 1847, umiddelbart ved siden af Laphroaig Distillery.

Ardenistiel blev derefter overdraget til John Morrison, en tidligere usuccesfuld leder af Port Ellen Distillery.

Han var ikke i stand til at få noget ud af det og forblev kun indtil han blev afskediget i 1852. Destillationsvirksomheden blev derefter overdraget til John Cassels, noget ukendt, kendt, og hvis ansættelse hos Ardenistiel synes at have varet i mindre end et år. Derefter kom i hænderne på William Hunter, der kæmpede for at gøre det lønsomt, ved at der opererer på halv kapacitet med en produktion på 33.000 gallon (149.820 liter) om året.

Senest i februar 1866 blev William Hunter erklæret konkurs, og i 1868 blev destilleriet rapporteret som forfaldent.

Det blev til sidst lagt sammen med Laphroaig Distillery og dets forladte bygninger blev omdannet til det, der rummer Laphroaigs lagre og kontorer i dag.