Billede af flaske

Ardbeg Renaissance

Oplysninger

Destilleri:Ardbeg
Alder:cirka 10
Serie:The Peaty Road to Maturity
Alkohol:55,9

Tekst:

Glenmorangie købte Ardbeg i 1997 og satte destilleriet i stand efter omfattende forfald. Der var en del fade på lager ved overtagelsen som sidenhen blev lanceret som Ardbeg 10 og en del spændende ældre udgaver.

Destillation blev påbegyndt 25. juni 1997, men først i 1998 kom man op på fuld produktion. Da Ardbegs hidtil yngste (og mest kendte) malt var Ardbeg 10 ville der gå indtil 2008 inden det nye destillat kunne bruges til signaturwhiskyen.

Hvis vi ser bort fra meget begrænsede udgaver til medlemmer af Ardbeg Committe så er dette fjerde gang det nye destillat fra efter Glenmorangies overtagelse sendes på markedet.

Denne Renaissance er destilleret i 1998 og tappet i 2008. Dette fremgår af flaske og boks, men alder oplyses ikke. Den er derfor cirka 10 år gammel, men 10 år oplyses ikke så den kan være lige under 10 år.

Renaissance er fjerde og sidste i en serie på 4 whiskies der kaldes "Path to Peaty Maturity" eller "The Peaty Road to Maturity".

Serien består af: Very Young (tappet 2004, cirka 6 år), Still Young (tappet 2006, cirka 8 år), Almost There (tappet 2009, cirka 9 år) og Renaissance (tappet 2008, cirka 10 år).

Hvis man ser på teksten fra Ardbeg selv ved lancering af Still Young har Renassiance ikke hele tiden været en del af planen.

Renaissance blev lanceret til Feis Isle 2008 (Ardbeg Day) og betragtes derfor af nogle som Feis Isle 2008 udgaven fra Ardbeg.

Smagt i foreningen:

DatoAnledning
06 Sep 2008Møde 4: Glenmorangie smagning på Bornholm
27 Feb 2015Møde 48: Ardbeg 200 års jubilæumssmagning - første del
22 Jan 2016Møde 57: Ardbeg 200 års jubilæum 2015 bottle kill

Point:

KildePoint
Jim Murray: Whisky Bible 201092,0
Jim Murray: Whisky Bible 201292,0