Generalforsamling


Oplysninger

Møde nr.: 40
Tidspunkt: Fredag 17 Jan 2014 18:00

Tekst

Generalforsamlingen blev holdt hos Carsten.

Der var flere bud på blindsmagningen. Lars lagde ud med "sherry" baseret på farve og duft. Finn sagde "Hvis det er en Islay, så er det en Bowmore". Lars gættede så på en "Arran cirka 10 år". Henning gættede på bourbonfade og en alder på 12-15 år. Det viste sig at være en gammel BBR Isle of Jura. Ingen gættede destilleriet eller kom i nærheden af alderen. Om nogen fik ret med fade vides ikke. Det fremgik ikke af flasken.

Efter blindsmagningen gik vi til bords. Forretten var franskbrød med gravad laks og kold Ardbeg 10 til.

Derefter skænkede vi Machrie Moor, da vi ikke kan holde generalforsamling uden noget i glassene. Regnskabet blev godkendt. Vi gennemgik de foreslåede mødedatoer. Det resulterede i 2 rettelser (hjemmesiden er opdateret). Både whiskymessen og sommersmagning er same procedure as last year. Alle blev genvalgt. Under eventuelt blev det besluttet at føre til referat, at det er en dejlig forening samt at vi planlægger en skotlandstur i 2015.

Hermed var den formelle del af generalforsamlingen slut og vi gik i gang med hovedretten (oksemørbrad med flødekartofler) og resten af smagningen.

Der var generel enighed om, at Machrie Moor nok var det bedste vi havde smagt fra Arran.

Derefter fik vi de 2 Talisker: Storm og Dark Storm. Ingen af dem var på højde med standardudgaven af Talisker. Der var ikke enighed om hvilken af de 2 der var bedst.

Vi sluttede af med de 2 Lagavulin. Der var enighed om at de begge var fremragende. Der var dog ikke enighed om hvilken der var bedst.

Til sidst fandt Carsten alt muligt frem fra skabet.

Smagte whiskyer