I begyndelsen af 1800-tallet var der ca. 200 illegale destillerier i Glenlivet – altid placeret i nærheden af friskt, rent kildevand.
I 1817 arvede George Smith farm destilleriet Upper Drummin fra sin far, Andrew Smith som havde destilleret illegalt på stedet siden 1774.
På grund af dalens isolerede beliggenhed blev smuglerne sjældent besværet af excisemen. Ponyer blev lastet med tønder med nybrygget whisky, krydsede Livet-floden ved Packhorse Bridge og drog sydpå i bevæbnede konvojer.
Det betød, at aristokratiet nord og syd for grænsen hurtigt begyndte at værdsætte den illegale Glenlivet whisky, som de værdsatte for dens afrundede smag. Ingen anden whisky duede i deres øjne – de kaldte den the "Real Stuff".
I 1822 besøgte King George IV Skotland og bad i forbindelse med velkomstceremonien om et glas af den illegale Glenlivet whisky. Hans overraskede værter vidste øjeblikkelig, hvor de kunne skaffe den – de drak den selv. Efter at have givet sin kongelige anerkendelse bad han om en refill.
Året efter gjorde den nye Excise Act en ende på illegal destillering.
George Smith grundlagde Glenlivet i 1824 for at legitimere den whisky han allerede havde lavet i årevis. Hvor andre placered deres destillerier i nærheden af veje eller jernbaner valgte George Smith den mest isolerede glen.
Lokale smuglere undersøgte George Smith’s whisky og erkendte, at de ikke kunne konkurrere. De truede med at brænde destilleriet ned og endog med at dræbe ham. The Laird of Aberlour gav George et par pistoler så han kunne beskytte sig. Han sørgede for, at de var ladt nat og dag. Glenlivet var et farligt sted og Georg matte adskillige gange tage pistolerne I anvendelse for at beskytte sig selv. Til sidst gav smuglerne op, og Georg havde vundet kampen.
Glenlivet blev synonym for den fineste whisky, der kunne købes for penge og andre Speyside destillerier begyndte snart at bruge navnet på deres produkter, så de kunne brande deres produkter som the real stuff.
Whiskies fra region blev kendt som "Glenlivets". Og Glenlivet blev kaldt "the longest glen" fordi så mange destilleriet – nær og fjernt – hævdede at være en del af den.
John Gordon Smith, som efterfulgte sin far I 1871 forsøgte der for at beskytte sin whisky og dens navn ad lovens vej.
Striden varede flere år og i 1880 søger John Gordon Smith om eneret til navnet The Glenlivet. Dette bevilliges og alle destillerier, der efterfølgende ønsker at bruge Glenlivet i deres navne må herefter skrive det med en bindestreg sammen med deres eget mærke.
I 1884 blev retssagen afgjort til John Gordon Smith’s fordel – der var efterfølgende kun en original single malt, der måtte bære navnet: The Glenlivet.
I 1978 køber Seagrams The Glenlivet Distillers Ltd. og I 2001 køber Pernod Ricard and Diageo Seagram Spirits & Wine. Herved får Pernod Ricard control over the Chivas group.
Det overordnede mål for Pernod Ricard and Diageo er at Glenlivet skal være den mest sælgende single malt whisky på verdensplan – i øjeblikket i tæt konkurrence med Macallan (begge mærker solgte omkring 700,000 kasser in 2010).
Dette betyder at Glenlivet må detronisere Glenfiddich som har været førende i årtier. Det betyder også, at man må udvide produktionen til større volumen og i 2009 foretog man investeringer for omkring 10 mio. £ hvilket forøgede kapaciteten med ca. 80 % med insesteringer i nye stills, ny mashtun and nye washbacks.
Maksimumskapaciteten er således 42 mashes om ugen, men I løbet af 2011 vil man køre 38 mashes om ugen svarende til næsten 10 million liter alkohol om året.
Glenlivet's Classic Range: 12 year old, French Oak 15 years, 18 year old, 21 year old Archive and Glenlivet xxv.
Four expressions are earmarked for the Duty Free market: First Fill Sherry Cask 12 years old, 15 years old, Nadurra (16 years old and non-chill filtered) and (from July 2011) Glenlivet Master Distillers Reserve. Recent limited releases include 1973 Cellar Collection (released in 2009), the 21 year old Glen- livet Fountiers Reserve, released to celebrate the expansion of the distillery and two more expressions of the Nadurra - a cask strength version released in the USA and Nadurra Triumph 1991 which is an 18 year old distilled solely from the Triumph barley variety. There is also a 16 year old year strength sold exclusively at the distillery.