Classic Malts

Classic Malts serien blev lanceret i 1991 af United Distillers (som siden 1997 er en del af Diageo). At sælge single malt som serie var nytænkning i 1991 og visse af seriens medlemmer var ikke tidligere blevet solgt som officielle single malt aftapninger fra destillerierne.

De 6 whiskyer i serien skulle vise de forskellige stilarter i de 6 regioner.

Det kan diskuteres om whiskyerne er repæsentative for deres regioner og om der findes 6 regioner. Traditionelt opdeles Skotland i 4 eller 5 whiskyregioner, men marketingsmæssigt har det nok passet bedst ind i United Distillers portefølje af destillerier at betragte Skotland som 6 regioner. Afvigelsen fra den traditionelle regionsopdeling er først og fremmest Talisker idet United Distillers her anser øen Skye for at være en selvstændig region (alle øer på nær Islay regnes normalt for hørende til Highland). At vælge Oban som repræsentant for Highland uden for Speyside kan også diskuteres. Oban ligger på højlandets vestkyst (ikke så langt fra Talisker på Skye) og man kunne med en vis rimelig argumentere for at Glenmorangie (på højlandets østkyst) eller Highland park (på Orkney) ville have givet et bedre billede af forskelligheden i skotsk whisky. De 2 sidstnævnte destillerier tilhører imidlertid ikke United Distillers og her kommer vi frem til seriens største svaghed. Serien giver ikke det fulde overblik over skotsk whisky idet den alene omfatter United Distillers produkter.

Serien og den store markedsføringsindsats fra United Distillers har, på trods af svaghederne, været en væsentlig kilde til udbredelse af kenskabet til single malt og de skotske whiskyregioner.

I december 1997 lanceredes en ny serie kaldet Distillers edition fra de samme 6 destillerier. Den nye serie er ikke så udbredt som Classic Malts serien.

Den seneste udvikling i denne serie (og Destillers Edition serien) er at Diageo nu kalder stort set alle deres Single Malts for Classic Malts. Det betyder, at Clynelish med flere nu af Diaego markedsføres som Classic Malts. Om det lykkes at få whiskykendere til at acceptere denne udvidelse af Classic Malts begrebet må tiden vise.

Aftapninger

NavnAlderVol. pct.Destilleri
Talisker 101045,8Talisker
Glenkinchie 101043,0Glenkinchie
Cragganmore 121240,0Cragganmore
Oban 141443,0Oban
Dalwhinnie 151543,0Dalwhinnie
Lagavulin 161643,0Lagavulin